Hornslanger findes ofte i ørkenområder. Det er værd at huske på, at der kan findes flere arter af disse slanger, som alle er kendetegnet ved "hornene", der stikker ud over øjnene eller toppen af næsen.
se mere
Der er nogle hunderacer, der anses for at være perfekte til mennesker...
Er det normalt for katte at sove på deres ejers fødder? forstå denne adfærd
Fordi de er forskellige fra de slanger, som alle er vant til, lister vi i dag kuriositeter omkring denne hugorm.
Tjek otte kuriositeter om slangen nu:
I stedet for at bevæge sig i et zigzag-mønster, bevæger den sig sidelæns, med kroppen næsten vinkelret på den retning, den går, skiftevis fremad med hoved og hale.
Sporet, den efterlader i sandet, består af en sekvens af parallelle mærker.
Den hornede hugorm kan ligesom andre ørkenslanger tilpasse sig et sandet miljø.
Disse slanger har evnen til at begrave sig selv i sandet på få sekunder, krølle deres kroppe sammen udstyret med to ventrale rygsøjler, så kun deres øjne og "horn" er synlige.
På den måde kan de beskytte sig både mod solens intense varme og mod nattens kulde.
Hornhugormens hoveddiæt består af gnavere og firben.
EN hugorm horn kan måle op til 70 centimeter i længden.
På trods af at den er en meget aggressiv slange, forårsager den hornede hugorm få ofre, da den bebor næsten ørkenområder. Ligesom klapperslanger udsender den også en advarsel med sine takkede skæl.
Hornhugorme har en lys, sandlignende farve og er markeret med mørke pletter eller tværstænger.
Hornhugorme lægger cirka 20 æg i hver kobling, med en inkubationsperiode på cirka 7 uger.
Cerastes cerastes, det videnskabelige navn på denne hugorm, er klassificeret i Kingdom Animalia, i Phylum Chordata og i klassen Reptilia.
Det er en del af Squamata-ordenen, som omfatter alle slanger, og underordenen Serpentes. Den tilhører slægten Vipera og arten C. cerastes (Linnaeus, 1758).