Selvopfattelse er vores personlige viden om, hvem vi er. Det omfatter alle vores tanker og følelser om os selv. Det omfatter også vores viden om, hvordan vi opfører os, vores evner og vores individuelle egenskaber.
Vores selvopfattelse udvikler sig hurtigst i barndommen og ungdommen. Denne viden fortsætter med at dannes og ændre sig over tid, efterhånden som vi lærer mere om os selv.
se mere
Lærernes præstationer er en nøglefaktor for fuld inklusion af elever...
Ageism, en social plage, der kompromitterer fremtiden for det brasilianske samfund
Socialpsykolog Roy Baumeister siger, at selvopfattelse skal forstås som en vidensstruktur. Folk er opmærksomme på sig selv og lægger mærke til deres indre tilstande, reaktioner og ydre adfærd.
Gennem denne selvbevidsthed indsamler folk information om sig selv. Selvopfattelse er bygget ud fra denne information og fortsætter med at udvikle sig, efterhånden som folk udvider deres ideer om, hvem de er.
Tidlig forskning i selvopfattelse var baseret på ideen om, at det var en enkelt, stabil og enhedsopfattelse af selvet. For nylig har forskere imidlertid anerkendt det som en dynamisk og aktiv struktur, der er påvirket af både individets motivationer og den sociale situation.
Carl Rogers, en af grundlæggerne af humanistisk psykologi, foreslog, at selvkonceptet omfatter tre komponenter:
Selvbillede er måden, vi ser os selv på. Selvbillede omfatter det, vi ved om os selv fysisk, vores sociale roller og vores personlighedstræk.
Denne komponent svarer ikke altid til virkeligheden. Nogle individer har en oppustet opfattelse af en eller flere af deres egenskaber. Disse oppustede opfattelser kan være positive eller negative. Et individ kan have et mere positivt syn på visse aspekter af 'selvet' og et mere negativt syn på andre.
Selvværd er den værdi, vi tillægger os selv. Individuelle niveauer af selvværd afhænger af, hvordan vi evaluerer os selv. Disse vurderinger inkorporerer vores personlige sammenligninger med andre, såvel som andres svar til os.
Når vi sammenligner os med andre og finder ud af, at vi er bedre til noget, vokser vores selvværd på det område. På den anden side, når vi sammenligner os med andre og opdager, at vi ikke er så succesfulde på et bestemt område, falder vores selvværd.
Vi kan have højt selvværd på nogle områder og samtidig have lavt selvværd på andre.
Det ideelle jeg er det jeg, vi gerne vil være. Der er altid forskel på en persons selvbillede og en persons 'ideelle selv'. Denne uoverensstemmelse kan påvirke en persons selvværd negativt. Ifølge Carl Rogers kan selvbillede og det ideelle selv være kongruente eller inkongruente.
Selvopfattelse begynder at udvikle sig i den tidlige barndom. Denne proces fortsætter hele livet. Det er dog mellem den tidlige barndom og ungdommen, at selvopfattelsen oplever størst vækst.
Ved 2 år begynder børn at adskille sig fra andre. I en alder af 3 og 4 forstår børn, at de er separate og unikke jeger. På dette stadie er barnets selvbillede i høj grad beskrivende. Det er for det meste baseret på fysiske egenskaber eller konkrete detaljer.
Børn er dog mere og mere opmærksomme på deres evner. Ved 6-års alderen kan børn kommunikere, hvad de ønsker og har brug for. De begynder også at definere sig selv i forhold til sociale grupper.
Mellem 7 og 11 år begynder børn at lave sociale sammenligninger. Således overvejer de, hvordan de bliver opfattet af andre. På dette stadium bliver børns beskrivelser af sig selv mere abstrakte. De begynder at beskrive sig selv i form af færdigheder og ikke kun konkrete detaljer.
For eksempel vil et barn på dette stadium begynde at se sig selv som mere atletisk end andre og mindre atletisk end andre. På dette tidspunkt begynder det ideelle selv- og selvbillede at udvikle sig.
Ungdomsalderen er en nøgleperiode for selvopfattelse. Den selvopfattelse, der er etableret i ungdomsårene, er normalt grundlaget for selvopfattelse for resten af livet. I ungdomsårene oplever folk forskellige roller, personas og jeg.
For unge er selvopfattelsen påvirket af succes på områder, de værdsætter, og andres svar på dem. Succes og godkendelse kan bidrage til større selvværd og en stærkere selvopfattelse senere i livet.