Livet i samfundet bringer mange konsekvenser til vores rutine og daglige oplevelse, startende med gentagelse af adfærd. Det betyder, at vi alle udvikler os, når vi lever sammen og opfatter andre. Ud fra dette er det muligt at tænke Ohvor meget vi bliver påvirket af andre, forstå.
Læs mere: Generation Z: Kend dens vigtigste karakteristika og dens indvirkning på samfundet
se mere
Astrologi og genialitet: DETTE er de 4 mest geniale tegn på...
iPhones, der ikke lykkedes: 5 lanceringer afvist af offentligheden!
Psykologien for menneskelig udvikling viser, at praktisk talt alt, hvad vi udvikler i personlighed, kommer fra andre menneskers indflydelse. Det skyldes, at vi er meget indflydelsesrige væsener, som formår at udvikle os fuldt ud, mens vi er i samfundet.
På denne måde er den måde, vi opfører os på og endda føler, en afspejling af vores forhold. Startende med de relationer, vi udvikler med de første mennesker, vi kommer i kontakt med, vores forældre. Men ikke nok med det, for andre miljøer som skole, kirke og venskabskredse påvirker os meget!
Det er faktisk netop derfor, samfundsvidenskaberne er i stand til at udvikle undersøgelser af social adfærd eller kulturen i et samfund. Kultur er jo ikke andet end en gentagelse af holdninger, vaner og tanker blandt dem, vi lever sammen med i et samfund.
For bedre at eksemplificere dette forhold er vi nødt til at tale om, hvad psykologi forstår som "flokeffekten". Dette består af gentagelse af adfærd, der er almindeligt forekommende i et givet samfund. For eksempel er det mere sandsynligt, at vi kan lide eller ikke lide en person, afhængigt af hvordan fællesskabet forholder sig til dem, om de kan lide eller ikke lide dem.
Ydermere kan flokeffekten komme til udtryk i situationer med desperation eller kollektivt hysteri. For eksempel kan et samfunds desperation over en mulig eller opfattet miljøkatastrofe let sprede sig. Det skyldes vores evne til at tage hensyn til, hvad andre siger, altså at påvirke os selv.
Således kan vi tænke på "epidemier" af fortvivlelse, der kun sker i hovedet på mennesker i et samfund. Som når en gruppe mennesker ser en anden gruppe løbe mod dem, hvilket automatisk genererer tanken om fare, og så snart alle begynder at løbe. Dette er netop flokeffekten.