For nylig har udtrykket "bedrager syndrom” er blevet meget brugt på internettet. Selvom der er mange online diskussioner om dette fænomen, er der lidt forskning om det. Imidlertid har en undersøgelse offentliggjort i Personality and Individual Differences til formål at undersøge dette fænomen under virkelige omstændigheder. Tjek nu for mere information om emnet!
Læs mere: Produktivitetsdysmorfi: hvad betyder det, og hvordan man håndterer det?
se mere
Genterapi øjendråber bringer håb til millioner af mennesker...
Bedre sundhed på to dage: Den overraskende effektivitet af sluttræning...
Mennesker, der er tilbøjelige til selvsabotage, er tilbøjelige til at få imposter-syndrom. Derfor udvikler individet en indre opfattelse af sin egen inkompetence eller utilstrækkelighed. Naturligvis har den menneskelige hjerne denne disposition til at skabe denne følelse af utilstrækkelighed og overtrædelse.
Dette fænomen er mere forbundet med angst, øget depression og nedsat arbejdsglæde. Dette menes at have at gøre med tilskrivningsstile, som beskriver, hvad folk mener er årsagen til begivenheder.
At lægge skylden på en persons evner eller karakter er en intern tilskrivning, hvorimod en ekstern tilskrivning mere vil være som at give skylden for omstændighederne eller skæbnens udfald.
I alt 76 universitetsstuderende blev udtaget af Kay Brauer og Rene T. Bøn. Deltagerne gennemførte en onlineundersøgelse bestående af demografiske spørgsmål og et mål for bedragersyndrom to dage før laboratoriesessionen.
Deltagerne fik at vide, at de ville tage en intelligenstest i laboratoriet. På trods af den reelle succes med disse opgaver fik alle ros og erklærede, at de klarede sig rigtig godt. Derefter afsluttede deltagerne tilskrivningsforanstaltningerne.
Resultaterne viste, at impostor-syndromet ikke var relateret til præstation på disse opgaver, men dem med højere rater af syndromet tilskrev ikke opfattet succes til deres egne evner, men til held og omstændigheder.
Denne sammenhæng mellem tilskrivningsstile og mental sundhed og depression kan være en forklaring på, hvorfor imposter-syndrom i sig selv er forbundet med depression og angst.
Denne undersøgelse har dog sine begrænsninger. Den ene er, at stikprøven kun bestod af bachelorstuderende fra Tyskland. Ydermere blev kun tilskrivningen i scenariet for god præstation testet, så tilskrivningen af dårlig præstation bør indgå i fremtidige undersøgelser.
