Hvis du nogensinde har haft følelsen af, at en situation var alt for velkendt, så har du sikkert oplevet déjà vu. Udtrykket, som betyder "allerede set" på fransk, kombinerer objektiv ukendhed med subjektiv fortrolighed.
Déjà vu er almindeligt. Ifølge en artikel offentliggjort i 2004 tydede mere end 50 undersøgelser af déjà vu, at omkring to tredjedele af individer oplever det mindst én gang i deres liv. Dette rapporterede antal ser også ud til at vokse, efterhånden som folk bliver mere bevidste om, hvad déjà vu er.
se mere
Biologilærer fyret efter timen på XX- og XY-kromosomer;...
Cannabidiol fundet i almindelig plante i Brasilien bringer nyt perspektiv...
Oftest beskrives déjà vu ud fra det, man ser, men det er ikke synsspecifikt, og selv mennesker, der er født blinde, kan opleve det.
Déjà vu er svært at studere i laboratoriet, fordi det er en flygtig oplevelse. Også fordi der ikke er en klart identificerbar trigger for det. Forskerne brugte dog flere værktøjer til at studere fænomenet.
Fordi déjà vu er svært at måle, har forskere postuleret mange forklaringer på, hvordan det virker. Nedenfor er nogle af de mest fremtrædende hypoteser.
Hukommelsesforklaringer på déjà vu er baseret på ideen om, at du allerede har oplevet en situation eller noget, der ligner den. Du husker dog ikke bevidst, at du gik igennem det. I stedet husker du ubevidst. Derfor føles det bekendt, selvom man ikke ved hvorfor.
Hypotesen om kendskab til det unikke element antyder, at du oplever déjà vu, hvis et element i scenen er kendt for dig. Men du genkender det ikke bevidst, fordi du er i et andet scenarie.
Gestalt-familiaritetshypotesen fokuserer på, hvordan elementer er arrangeret i en scene, og hvordan déjà vu opstår, når du prøver noget med et lignende layout.
Nogle forklaringer postulerer, at déjà vu opleves, når der er spontan hjerneaktivitet, der ikke er relateret til det, du i øjeblikket oplever. Når dette sker i den del af hjernen, der beskæftiger sig med hukommelsen, kan du få en falsk følelse af fortrolighed.
En forsker foreslår, at du oplever déjà vu, når det parahippocampale system, hvilket hjælper at identificere noget så velkendt, fejler tilfældigt og får dig til at tro, at noget er kendt, når det ikke er det det burde.
Andre siger, at déjà vu ikke kan isoleres i et enkelt familiaritetssystem, men snarere involverer flere strukturer involveret i hukommelsen og forbindelserne mellem dem.
Andre hypoteser er baseret på, hvor hurtigt information bevæger sig gennem din hjerne. Forskellige områder af din hjerne videresender information til områder af "højere orden", der kombinerer informationen for at hjælpe dig med at forstå verden.
En forklaring på déjà vu er stadig uhåndgribelig, selvom ovenstående hypoteser synes at have en rød tråd: en midlertidig fejl i kognitiv bearbejdning. For nu kan forskere fortsætte med at designe eksperimenter, der mere direkte undersøger karakteren af déjà vu, for at være mere sikre på den korrekte forklaring.
