Tilbage i middelalderen havde kirkemedlemmer den forfærdelige vane at lægge gift på siderne af bøger, der blev betragtet som farlige under den kirkelige opfattelse. Adfærden blev afsløret i Umberto Ecos roman, "Rosens navn", fra 1980.
Og er det ikke, at danske forskere i dette århundrede fandt tre manuskripter fra det 16. og 17. århundrede dækket af arsen? Materialet er et af de giftigste stoffer, der findes, og afhængig af mængden kan forgiftning medføre døden.
se mere
FANTASTISK: Forskere finder 'forhistorisk' pingvin i live i New…
'Atlânticas'-programmet tager sorte, indfødte og quilombola-kvinder til...
Opdagelsen skete ved et tilfælde på Syddansk Universitet (SDU). Jakob Holck og Kaare Lund Rasmussen studerede siderne i en biografi om religiøse personer og to historieværker, men de havde det svært på grund af en grøn belægning.
Ved at udføre en laboratorietest bekræftede de to, at en sådan dækning var arsen. Heldigvis var håndteringen af teksterne, sandsynligvis tilhørende den katolske kirke, forsigtig, for ikke at beruse forskerne.
De mener, at ingen er kommet i kontakt med bindene indeholdende tekster om romersk og kanonisk ret i de senere år. Ingen af de tre værker var jo elektronisk katalogiseret, og alle var godt opbevaret.
Opdagelsen af Holck og Rasmussen blev rapporteret af dem i en artikel publiceret i det akademiske tidsskrift "The Conversation". Heri oplyste de to, at det pigment, der blev brugt på omslagene, sandsynligvis er "Verde-Paris".
Det er et smaragdkrystallinsk pulver, der er let at fremstille og i vid udstrækning brugt i tidligere århundreder. For at give dig en idé, producerede Europa elementet i stor skala for at blive solgt som det havde til malerier.
Derfor er det muligt, at værker udstillet på museer eller bøger fra antikke samlinger blandt andet indeholder arsenpigmenter. For de danske værkers tilfælde mener forskerne, at årsagen til pigmenteringen ikke er en del af noget plot.
Det fundne arsen var kun indeholdt i bøgernes omslag, derfor havde forfatterne kun til hensigt at beskytte dem mod orme og insekter. Og de havde ret! Graden af toksicitet af grundstoffet er så høj, at dets virkning ikke ophører med årene.
Efter så mange overraskelser blev de tre værker katalogiseret på SDU-biblioteket, og læserne er ifølge rapporter ikke i risiko for forgiftning. Ifølge Holck "opbevares de i et ventileret skab og kan kun røres med specielle handsker".
Ventilation er nødvendig på grund af risikoen for, at arsen også udgør ved indånding. Afhængigt af forholdene bliver elementet til en giftig gas, der forklarer dødsfald registreret i den victorianske æra.
Blandt dem børn i værelser dækket med grønt tapet i det 19. århundrede. Hvad med aktuelt undersøgte værker, der muligvis stadig indeholder arsen? Mysteriet fortsætter, og forskere siger, at der ikke er nogen kendt statistik i denne henseende.