Et gammelt krav fra uddannelsessektoren i landet blev i torsdags (3) sanktioneret i Den Officielle Gazette (DOU) af præsidenten for Republik til lov 14.644, af 2023, som definerer regler for driften af skoleråd og respektive fora i enhederne i undervisning.
Med gyldigheden af den nye norm ændres loven om retningslinjer og grundlag for national uddannelse (lov 9.394, af 1996), hvilket indebærer, at de statslige enheders ansvar er inkluderet, kommuner og det føderale distrikt (DF) og i uddannelsesinstitutioner, oprettelse af skoleråd og, for staternes tilfælde, institutionen af fora for skoleråd, til hvem det vil være op til definitionen af normer for demokratisk ledelse ved hjælp af loven for at sikre deltagelse af lokalsamfund, både skoler og lokale, i de respektive råd og fora.
se mere
Institutionen tilbyder 1,8 millioner BRL til festivaler, der er forpligtet til...
PIS 2022: betalingerne starter i næste uge, men der er stadig...
Mens skolerådet består af skolelederen og repræsentanter for skolen og lokalsamfundene – tidligere valgt af deres jævnaldrende – er skolerådets forum består af et deliberativt kollegialt, bestående af to repræsentanter for det organ, der er ansvarligt for uddannelsessystemet, foruden to repræsentanter fra hver skolebestyrelse i Beliggenhed.
Det juridiske forslag stammer fra lovforslaget PL 2.201/2022), forfattet af kongreskvinden Luiza Erundina (PSOL-SP) – godkendt af senatet den 11. juli – senere tilføjet til rapporten fra senator Confúcio Moura (MDB-RO).
Da Moura præsenterede sin rapport, fremhævede Moura, at projektet er i overensstemmelse med princippet om demokratisk ledelse, som er fastsat i forfatningen og i lovene om uddannelse, som "skal være disciplineret i den specifikke lovgivning i stater, føderale distrikter og kommuner, for effektivt at integrere sig i skolernes daglige liv, så hele samfundet skolen bliver hørt, og at der derfra kan formuleres pædagogiske forslag, der virkelig tager hensyn til alles behov og mulige bidrag. interesseret”. I øjeblikket opretholder flere stater og kommuner lignende instanser i drift, som opererer baseret på administrative bestemmelser.
Til forsvar for sit initiativ argumenterede Luiza Erundina, at "det er nødvendigt for disse uddannelsessystemer at have specifik lovgivning, der kontrollere effektiviteten af den forfatningsmæssige forskrift [om den demokratiske forvaltning af offentlig uddannelse], så folkelig deltagelse ikke afhænger af simple foranstaltninger administrativt”.
Indtil den nye regel træder i kraft, inden for rammerne af statslige og kommunale love, skolebestyrelser og fora af de allerede oprettede skoleråd fortsat vil overholde de normer, der er udstedt af de respektive systemer vedr undervisning.
