En opsigtsvækkende opdagelse har forvirret videnskabsmænd på Bern History Museum i Schweiz. En pil fra bronzealderen, vist på institutionen, blev omhyggeligt analyseret af forskere og afslørede en uventet hemmelighed: dens klinge var lavet af en meteorit.
Undersøgelsen, der beskriver denne bemærkelsesværdige opdagelse, blev for nylig offentliggjort i Journal of Archaeological Science.
se mere
Google Assistant vil "fusionere" med Bard og ChatGPT;...
Det lyder som en joke, men det er det ikke: ung mand sælger nyre for at købe iPhone og bliver i...
Testene udført på spidsen af pilen, hvis rigtige billeder ikke blev afsløret af forskere, afslørede tilstedeværelsen af isotoper af aluminium-26, et stof, der ikke forekommer naturligt på jorden.
Desuden identificerede forskerne en legering af jern og nikkel, et fælles træk i meteoritter, men sjældent fundet i jordbaserede materialer.
Det gamle våben blev oprindeligt fundet i det 19. århundrede på et sted kaldet Mörigen, som i forhistorie, beskyttede et samfund af primitive mennesker mellem år 900 f.Kr. W. og kl. 800 W. Denne placering svarer i dag til nærheden af Biennasøen, Schweiz.
Med en vægt på blot 2,9 gram er pilen 39,3 millimeter lang og 25 millimeter bred med en maksimal tykkelse på 2,6 millimeter.
Et andet væsentligt fund var tilstedeværelsen af spor af en type lim på spidsen af pilen, hvilket indikerer, at bladet var blevet fastgjort til en eller anden type skaft.
I første omgang associerede forskere våbnet med Twannberg-meteoritten, som faldt for tusinder af år siden i nærheden af, hvor artefakten blev opdaget, før den sidste istid.
Imidlertid afslørede detaljeret kemisk analyse, at bladets sammensætning ikke svarede til meteorittens klippekrop.
Efter yderligere analyse kom holdet af videnskabsmænd til en spændende konklusion. Pilens blad deler en unik kemisk sammensætning med kun tre meteoritter fundet i Europa: en i Tjekkiet, en anden i Spanien og en tredje, der faldt i det nuværende Estland.
Eksperter foreslår, at det er højst sandsynligt, at meteoritten fundet i Estland var oprindelsen til den undersøgte pilespids.
Dette rejser hypotesen om et omfattende kommercielt netværk med mere end 1.500 kilometers rækkevidde, som var aktivt under bronzealderen i Centraleuropa. Dette netværk forbandt disse regioner gennem handel med sjældne og værdifulde materialer, såsom meteoritter.
Forskerne er begejstrede for dette unikke fund, da det kan tyde på hyppig brug af udenjordiske materialer i gamle artefakter, især i områder rige på jernfragmenter meteoritisk.
Med denne nye åbenbaring spekulerer eksperter nu i, at andre arkæologiske stykker kan indeholde lignende materialer af kosmisk oprindelse.
Dette fund inspirerer til endnu mere undersøgelse og forskning, da menneskehedens gamle historie fortsætter med at afsløre overraskende hemmeligheder og mysterier gennem arkæologi og moderne videnskab.
