Fastsættelsen af en neutral sats for uddannelsessektoren i skattereformprojektet, som i øjeblikket drøftes i Senatet, efter at have gennemgået deputeretkammerets kontrol. Dette er påstanden fremsendt af formanden for Forum of Higher Education Representative Entities Privat – dækkende 14 uddannelsesenheder – Celso Niskier, til ordføreren for sagen, senator Eduardo Braga (MDB-AM).
Ved at fremhæve, at initiativet – som er en del af #EducaçãoMaisForte-kampagnen, der blev lanceret i maj i år – har til formål at gøre opmærksom på betydningen af den private uddannelsessektor, minder Niskier om, at mindst 16 millioner brasilianske studerende studerer på institutioner privatpersoner på alle niveauer, og mere end 80 % af dem tilhører klasse C, D og E, med en månedlig familieindkomst pr. indbygger på op til tre mindsteløn.
se mere
Forbudt! Anvisa angiver ikke melatonintilskud til børn...
Senatet godkender projekt til fordel for pædagogers livskvalitet
”I forhold til at slå til lyd for en stærkere uddannelse arbejder vi på flere fronter. Rent politisk søger vi at vise, at 16 millioner elever er afhængige af privatskoler for en bedre fremtid”, siger formanden for forummet.
Skolefolketælling 2022 – Ifølge 2022 School Census fra Undervisningsministeriet (MEC), udgivet i februar sidste år, tegner privat uddannelse sig for 33,6 % af daginstitutioner i drift; 25,6% af førskoletilmeldinger; 18,9 % af eleverne i de første år af grunduddannelsen; 15,5% af sidste år og 12,3% af gymnasiet. Inden for videregående uddannelser betjener den private sektor 6,3 millioner universitetsstuderende eller 75 % af de indskrevne studerende.
Andre oplysninger fra kampagnen er, at segmentet beskæftiger mere end 1,7 millioner fagfolk, i alle landets stater, de fleste kvinder. ”Mange mennesker kender ikke vores profil af inklusion, mangfoldighed og pædagogisk innovation. Vi aflaster staten, for hvis den offentlige sektor skulle erstatte alle private skoler og gymnasier i Brasilien, ville omkostningerne være 280 milliarder R$ i investering om året. Den differentierede behandling af uddannelse i skattereformen er rimelig i det omfang, den anerkender denne betydning for landet", forklarer Niskier, der også er formand for den brasilianske sammenslutning af tilhængere af videregående uddannelser (Abmes).
Som argument for valget fremhævede forummet en undersøgelse med 102 lande, hvor 65 af dem fritager uddannelsessektoren, mens 20 andre opkræver skat, i intervallet mellem 0 % og 10 %, inkl Brasilien. "Hvis vi begynder at opkræve mere moms af månedlige gebyrer fra skattereformen, vil vi være blandt de 17 lande, der skatteundervisning mest", slutter Niskier.
