Forestil dig at søge på taget af en gammel katedral i søge efter kosmisk støv, mikroskopiske partikler fra det ydre rum, der bærer med sig hemmelighederne bag dannelsen af Solsystem og muligvis nøglen til livets oprindelse på Jorden.
Det er missionen for Penny Wozniakiewicz fra University of Kent og hendes team, som forvandler Storbritanniens historiske hustage til et laboratorium for opdagelser om universet.
se mere
'Satellite Galaxy' kan ses med det blotte øje i denne...
Med den stærke hedebølge opkræver app-drivere et gebyr for at tænde…
Kosmisk støv, også kendt som mikrometeoritter, er hovedsageligt sammensat af affald fra kometer og asteroider.
Sådanne mystiske partikler er spredt ud over hele jorden, og videnskabsmænd mener, at de indeholder afgørende spor om vores planets og solsystemets historie. Det er dog en udfordrende opgave at lokalisere og studere dem.
Det meste af det kosmiske støv, der når Jorden, kommer fra Zodiacal-skyen, en interplanetarisk støvsky, der kredser om Solen.
Når Jorden passerer gennem sådan en sky, bliver det kosmiske støv fejet væk af atmosfæren og sætter sig på jorden. Så disse små dele kan findes overalt, også på vores tøj.
(Billede: M.Van Ginneken/Folco, universitetet i Pisa/Reproduktion)
Men at finde og samle dette støv er ikke en nem opgave. Matthew Genge fra Imperial College London beskriver dette som at lede efter "en kosmisk nål i en høstak." Men der er ét sted, hvor sådanne partikler lettere optræder: de Antarktis.
Der er det perfekte sted at søge efter kosmisk materiale, da det er det tørreste punkt på Jorden. Manglen på flydende vand betyder, at kosmisk støv og mikrometeoritter har en længere levetid.
I dette fjendtlige miljø brugte Genge syv uger på at indsamle prøver af kosmisk støv og fandt tusindvis af mikrometeoritter blandt de 5 kg indsamlede materiale.
Penny, på den anden side, fokuserer sin forskning tættere på hjemmet, på tagene af Storbritanniens gamle katedraler. Grunden? Disse strukturer er gamle og relativt uberørte sammenlignet med moderne bygninger.
Derudover har katedraler ofte detaljerede optegnelser om deres vedligeholdelse og rengøring, hvilket hjælper forskere med at bestemme, hvor længe kosmisk støv har samlet sig.
Processen med at indsamle og analysere disse prøver er omhyggelig. Materialet renses, passeres gennem sigter for at adskille de dele, der er små nok til at blive betragtet som kosmisk støv, og undersøges derefter under et mikroskop.
Grundstofsammensætningen og tilstedeværelsen af hurtigt henfaldende radioaktive isotoper er afgørende indikatorer for, at partiklen er af kosmisk oprindelse.
Penny Wozniakiewicz og hendes team har ambitiøse planer om at fremvise opdagelserne på en unik måde. De sigter mod at forvandle detaljerede inspektioner af kosmisk støv til fantastiske 3D-modeller, der skal vises i katedraler, hvor de blev fundet.
"Ideen er at tage noget, du næsten ikke kan se på din finger, og gøre det meget større, så du kan holde det i hånden," forklarer Penny.
Hvert år lander cirka 100 milliarder partikler af rumstøv på Jorden, som bærer asteroidehemmeligheder med sig og afslører glimt af dannelsen af planetsystemer.
Sådanne mikrometeoritter indeholder udover vand også organiske molekyler, hvilket tyder på, at de kan have fungeret som byggesten til livet på Jorden.
Kosmisk støv fungerer som en bro, der forbinder os til kosmos, og giver fingerpeg om det indviklede forhold mellem himmellegemer og vores planet.
Hver mikroskopisk partikel, som Penny Wozniakiewicz og andre videnskabsmænd finder på katedralens tage eller i ugæstfrie områder af Antarktis hjælper os med at opklare universets og vores egne mysterier eksistens.
Disse usynlige partikler, der ligger på de mest uventede steder, er i sandhed budbringere fra det dybe rum, og de bringer historier med sig, der lige er begyndt at blive fortalt.
