EN jorden er en veritabel åben bog med oldtidshistorier, og en nylig åbenbaring fører os tilbage til 120 millioner år siden, da en kolossal tektonisk plade, Pontus, eksisterede på planeten.
Med en udvidelse, der dækkede en fjerdedel af det nuværende Stillehav, transformerer denne opdagelse vores forståelse af planetens geologiske dynamik.
se mere
Ny undersøgelse viser migrationsrute mellem Afrika og Asien brugt for 80 år siden...
Medlemmer af generationer Z og Y (Millenials) kan identificeres...
Det anslås, at Pontus-pladen var en hovedperson i jordens oceaner, der besatte et stort område mellem Eurasien og Australien.
Dette bliver endnu mere imponerende, når vi tænker på, at Stillehavet, det største hav i verden, dækker 161,7 millioner kvadratkilometer.
(Billede: Utrecht University/Reproduktion)
Pontus-pladen gik tabt dybt i Jordens historie, da Pangea fragmenterede og nye tektoniske plader dukkede op og slugte denne kæmpe gennem millioner af år.
Optrævling af denne geologiske gåde
Eksistensen af Pontus-pladen blev først bekræftet for nylig af et team af geologer, der brugte en innovativ tilgang.
De undersøgte klippeformationer i det nordlige Borneo, der afslørede overraskende spor om eksistensen af denne tabte plade.
Det, der oprindeligt så ud til at være opdagelsen af en allerede kendt plakette, blev imidlertid til afsløringen af noget meget mere mystisk.
Suzanna van de Lagemaat, en geolog ved Utrecht University i Holland, forklarede: "Vi troede, vi havde at gøre med relikvier af en tabt tablet, som vi allerede kendte til. Men vores magnetiske laboratorieforskning på disse klipper indikerede, at vores fund var oprindeligt fra meget længere nordpå og måtte være rester af en anden plade, fhv ukendt."
Geologer har fordybet sig i den udfordrende opgave at rekonstruere bevægelserne af tektoniske plader der har formet vores planet fra dinosaurernes tidsalder til i dag.
For at undgå brugen af sparsomme palæogeomagnetiske data i regionen valgte de at observere regionen af det vestlige Stillehav og dets forgænger, Panthalassa superocean, som omgav superkontinentet Pangæa.
Forskningsresultaterne viste fragmenter af en gammel tektonisk plade, der sank dybt ind i jordens kappe. Disse fragmenter er blevet identificeret på steder som Palawan, en ø i Filippinerne, og i Det Sydkinesiske Hav, hvilket bekræfter eksistensen af Pontus-pladen.
Sådanne strukturer er usynlige billedhuggere af jordens landskab, konstant i bevægelse over jordens kappe.
Der er fjorten hovedplader, der udgør vores planets skorpe, og deres langsomme og kontinuerlige bevægelser De er ansvarlige for skabelsen af bjerge, havgrave, vulkanske aktiviteter, jordskælv og tsunamier.
Opdagelsen af Pontus-pladen er en påmindelse om, at selvom vi ved meget om Jorden, er der stadig utallige historier gemt i den, som tålmodigt venter på at blive afsløret.
Hver ny opdagelse afslører et fascinerende kapitel af den geologiske fortid og udvider vores forståelse af denne verden, vi kalder hjem.
