I et spændende twist i astronomi, fremlagde to videnskabsmænd beviser, der tyder på en evt niende planet i vores solsystem, der er i stand til at omdefinere nuværende forestillinger om tyngdekraften.
Case Western Reserve-forsker Harsh Mathur og Hamilton fysikprofessor Katherine Brown College, peg på en alternativ forklaring på de ejendommelige baner observeret i systemets grænser Solar.
se mere
Disse 3 tegn vil træffe vigtige personlige valg den 21. oktober...
Enæggede tvillinger har IKKE det samme fingeraftryk; men hvorfor?
Duoens forskning fokuserer på Modified Newtonian Dynamics (MOND), en teori som hævder, at tyngdelovene udviklet af Isaac Newton kun er nøjagtige til et vist punkt.
Ifølge MOND opstår der ved høje rotationshastigheder, som dem der findes i galakser, en tydelig gravitationsadfærd.
Fænomenet observeres på galaktiske skalaer, og videnskabsmænd analyserer, om en sådan teori kan forklare de unormale kredsløb for objekter i det fjerne solsystem.
Mathur og Brown hævder, at Mælkevejens tyngdekraftspåvirkning kunne have slæbt objekternes kredsløb ved kanten af vores solsystem over millioner af år.
Dette fik dem til at afvige væsentligt fra kredsløbsplanerne i resten af solsystemet.
(Billede: afsløring)
Forbindelsen mellem MOND-teorien og Planet Nine-hypotesen udspringer af observationer af Kuiperbæltet.
"Vores forskning søgte at forstå, om de data, der understøtter eksistensen af planet ni, kunne sameksistere med MOND-teorien, eller om der ville være en konflikt mellem de to,” forklarede Brown i en erklæring til Space.com.
Deres arbejde indikerer, at selvom det kan virke mærkeligt ved første øjekast, er tilstedeværelsen af en mystisk niende planet og usædvanlige kredsløb for Kuiperbælt-objekter kunne faktisk være påvirket af den samme dynamik gravitationel.
På trods af de lovende resultater understreger begge videnskabsmænd vigtigheden af at fortolke sådanne fund med forsigtighed.
Undersøgelsen er baseret på et relativt begrænset datasæt, og der er flere andre mulige forklaringer også i tråd med aktuelt accepterede gravitationslove.
Mathur og Brown håber, at fremtidige astronomiske observationer og yderligere undersøgelser vil hjælpe med at afklare disse spørgsmål.
Det er således muligt at få en mere præcis forståelse af, hvordan store himmellegemer påvirker hinanden på kosmiske skalaer, måske ved at omdefinere teorier om tyngdekraft som vi kender det.