Mysterierne ved udvikling af pigmentering hos gamle dyr bliver afsløret på overraskende måder. For nylig annoncerede palæontologer opdagelsen af den første tegn på pheomelanin, et pigment, der bliver rødt hår, i fossilregistret.
Denne åbenbaring kom til syne gennem 10 millioner år gamle fossile frøer, der giver en unik indsigt i udviklingen af naturlige farver.
se mere
MCTI/Embrapii-partnerskab skaber et kvanteteknologicenter
Og nu? SC- og SP-domstolene giver virksomheder tilladelse til at 'jage'...
Forskere har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse ved at undersøge fossiler af Pelophylax pueyoi, en uddøde arter af en stor frø, der beboede Spanien under den tidlige miocæn, for cirka 23 til 5,3 millioner år siden.
Disse gamle padder holdt spor af pheomelanin, et stof, der er ansvarligt for at generere rødt hår hos mennesker og andre dyr.
Selvom dette ikke betyder, at frøerne nødvendigvis var rødlige i farven, er dette molekylære bevis en milepæl i forståelsen af pigmentering.
(Billede: Daragh Mc Sweeney/Provision/Reproduction)
Forskere udførte innovative eksperimenter for at forstå, hvordan pigmenter overlever under fossiliseringsprocessen.
De undersøgte levervæv taget fra gamle frøer, kendt for at indeholde høje niveauer af pheomelanin. De analyserede også fuglefjer i forskellige farver, herunder sort, rød og hvid.
Resultaterne afslørede tilstedeværelsen af pheomelanin i levervævene hos gamle frøer, hvilket trodsede forventninger om biomolekylers overlevelse under fossiliseringsprocessen.
Pheomelanin, en af de typer melanin, der regulerer farven på hår, øjne og hud, er et gulligt-rødt pigment.
I modsætning til eumelanin, som producerer mørke farver, er pheomelanin ansvarlig for blondt og rødt hår og bleg hud.
Dette stof er dog giftigt for dyr, især når det udsættes for sollys, og kan forårsage skade på celler.
(Billede: Videnskab grafisk design/reproduktion)
Selvom opdagelsen var revolutionerende, forbliver videnskabsmænd fascineret af udviklingen af pheomelanin og dets rolle i pigmenteringens historie.
Yderligere forskning i endnu ældre fossiler kunne give afgørende svar.
Sådanne molekylære beviser for pheomelanin i fossiloptegnelsen er det første skridt mod at forstå udviklingen af naturlige farver og hvorfor pigmenteringefær” udvikler sig, selvom de er giftige for dyr.
Undersøgelsen fremhæver betydningen af palæontologi i forståelsen af evolutionens kompleksitet og livets historie på Jorden og åbner døre til nye opdagelser og spørgsmål om vores fortid og nutid biodiversitet.
