Oktober var den 5. måned i træk, hvor registrere maksimale temperaturer blev registreret. Ifølge nyheder offentliggjort i onsdags (8), af det europæiske observatorium Copernicus, forudsiger forskere, at 2023 bliver det varmeste år i 125 tusind år. "Vi kan med næsten fuld sikkerhed sige, at 2023 bliver det flest år varm allerede registreret”, sagde vicedirektøren for observatoriet, Samantha Burgess.
Se også: Det blev til en ørken! Ny hedebølge vil få termometre til at nå 47ºC
se mere
Black Friday Magazine Luiza har rabatter på op til 80% og kampagner...
Combos til R$7,90: McDonald's starter Black Friday med priser...
Situationen kan dog forværres yderligere i 2024. Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) advarede om, at "næste år kan blive endnu varmere. De stigende koncentrationer af drivhusgasser som følge af menneskelig aktivitet, der opfanger varme i atmosfæren, bidrager klart og utvetydigt til denne temperaturstigning”.
De indsamlede data tyder på, at de nuværende temperaturer sandsynligvis er de varmeste i de sidste 100 tusind år. 2023 er således det år, der kommer tættest på den symbolske grænse på en temperaturstigning på 1,5 °C, fastsat af Parisaftalen. Grænsen skal overskrides første gang inden for en 12-måneders periode i de næste fem år. Det er dog nødvendigt at registrere en stigning på 1,5 °C i gennemsnittet over flere år for at vurdere, at barrieren er overvundet.
Prognosen lavet af FN's Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) forudsiger, at der er 50 pct. muligheden for, at dette sker mellem 2030 og 2035, under hensyntagen til hastigheden af gasemissioner fra drivhuseffekt. I øjeblikket vurderer forskere, at opvarmning er 1,2 °C over temperaturer registreret i den industrielle æra.
Oktober 2023 var således "1,7°C varmere end gennemsnittet for oktober måned i perioden 1850-1900". Siden årets begyndelse har planetens gennemsnitstemperatur været den varmeste registreret i årets første 10 måneder, idet den forblev 1,43 °C over gennemsnittet for perioden mellem 1850-1900.
Ud over dette forstærker El Niño virkningerne af klimaændringer, som øger temperaturerne. Copernicus-observatoriet udtalte, at fænomenet forbliver aktivt, "selvom anomalierne er lavere end dem, der er registreret i denne periode af året" mellem 1997 og 2015. Som analyseret af FN er prognosen, at El Niño varer indtil april 2024.
Ifølge FN har der de sidste fire måneder været en støt stigning i havoverfladetemperaturen. Ydermere forventes yderligere stigninger i de kommende måneder på grund af "intensiteten og arten af atmosfærisk-oceaniske tilbagekoblinger".
Endelig er sandsynligheden for en kølende effekt på grund af en La Niña-episode praktisk talt usandsynlig. "Ekstreme fænomener, såsom hedebølger, tørke, vil skovbrande, intens regn og oversvømmelser intensiveres i nogle regioner, og det vil have vigtige konsekvenser,” forklarede Petteri Taalas, generalsekretær for WMO.